Hop til indholdet
  • Velkommen
  • Almas Terrasse & Hulen
  • Vores udvalg
  • Vores historie på Bakken
  • Events & Book scenen
  • Kontakt

Velkommen til Almas Terrasse
& Hulen

ET AF DANMARKS MEST INTERESSANTE STEDER AT BESØGE!





Almas Terrasse & Hulen

Åbningstider

Alle ugens dage 12-24 i perioderne

3. april 2020 – 13. september

10. oktober 2020 – 10. november

21. november 2020 – 20. december

Almas Terrasse ligger i udkanten af Bakken lige over for Cirkusrevyen. Her er der mulighed for at opleve suset fra Bakken, samtidig med at man kan få stemningen fra Dyrehaven, og måske få øje på et af dyrehavens ca. 2.000 hjortedyr.

På Almas Terrasse kan du sidde på bænke ved langborde og nyde varesortimentet fra både Almas Terrasse og Almas Terrasses bar: Hulen. Almas Terrasse tilbyder først og fremmest italiensk kvalitets is – Giovanni L. Is-sortimentet er stort og varieret, høj kvalitet, ser indbydende ud, og der er is-desserter for både voksne og børn.

I det hele taget er det stedets fornemmeste opgave, at give den besøgende en oplevelse ud over det sædvanlige. Dette fortrinsvis udi i smagsuniverset, – men drømmen er også at bringe det oprindelige Bakken tilbage til markedsstemningen og gøglet, således at stedets gæster bliver mindet om, at de rent faktisk befinder sig i verdens ældste –  436 år gamle –  forlystelsespark.

Hulen er Almas Terrasses lille intime bar, som kan være mødestedet for hygge og samvær for publikum til Cirkusrevyen, Bakkens øvrige gæster og for lokalbefolkningen, der ikke nødvendigvis skal besøge Bakken, – men som sætter pris på stedets unikke udbud af drikkevarer og intime rammer.

I Hulen finder du 25 forskellige haner med øl fra alverdens lande. Vores allerhelligste mål er at finde det rette øl til den rette gæst, og vi har altid noget for enhver smag. Du er selvfølgelig altid velkommen til at få en lille smagsprøve på øllet, før du beslutter dig!

Det skal være muligt at slappe af til god musik, der passer de tilstedeværendes smag og med mulighed for, at ønske den musik man gerne vil høre.

Strategien er at tiltrække gæster, der vil forkæles med kvalitetsprodukter, gæster der gerne vil prøve noget nyt og måske også gæster, der ønsker at give et nummer: Synge, trylle, jonglere eller noget helt syttende. Kom og fyr den af!!!

Find Hulen i skoven

Når du skal have slukket tørsten eller ha’ lidt til den søde
tand, kan du finde os lige overfor Cirkusrevyen ved
indgangen til Dyrehavsbakken. Så find os først på dagen,
eller kom ind i Hulen, før I skal afsted igen.

Almas Terrasse & Hulen / BAKKEN • Dyrehavevej 62 • 2930 Klampenborg • Tlf.: 26542025 • kontaktalmasterrasse@gmail.com